Menu

32/2024 RESTERNE AF OS SELV

<< tilbage

De sover aldrig

Konstant i bevægelse

Og altid i retning mod vægge

Alt bliver presset sammen

Ender med et tryk så stort

At huse braser sammen

For blot at blive genopbygget

Med samme slidte murbrokker

Vinduer, døre, borde, stole, gardiner

Set ovenfra ligner det Dresden

1945

 

Befolkningen har ingen betydning

Ingen værdi overhovedet

Prøver man at flygte

Er man ikke mere

Anonymt lægger de planer

I parker, på tage, ombord på tog

Sproget er på versefødder

Og gulerødder

Gennem halsen af en svane

 

Om lidt skal jeg giftes med en af dem

En udtryksløs smuk ung kvinde

I et stort anlagt ritual

Vil vi blive en enhed

Som hele tiden

Er i konstant bevægelse

I retning mod vægge

Braser sammen

Bliver genopbygget

Med resterne

Af os selv

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER