Du dukkede aldrig op
Jeg stod og skuede mod horisonten
En horisont som ikke bevægede sig
Hav, brydning, himmel
Et lærred, et maleri, en klump ler
Stilstand
Du dukkede aldrig op
Og der er langt ned heroppe fra
Hvor jeg står
Men det er optisk bedrag
For hver gang jeg kaster en sten
Ned mod stranden
Eller mod dem som går forbi mig
Så smutter stenen hen ad lærredet
Stilstanden
Og fortsætter med at smutte
Du dukkede aldrig op
Så hvorfor stå og vente
Jeg tror jeg smutter
Kaster mig selv
Hen ad lærredet
Stilstanden
Hvor smuk den frosne solnedgang dog er…
