Det sidste jeg ved Før jeg sover Er At jeg ingenting ved
Der er længe til at verden vågner Regnen bruger vinduet som skrivemaskine Bogstaver og ord uforståelige Der er længe til at verden vågner Burde sove Vinden giver hoveddøren bøllebank Der er længe til Længe til Verden Vågner Øjnene er vist vågnet senere end resten af kroppen Alt foregår i slowmotion Og det regner Og det rusker Og jeg husker Pludselig Midt i den stenede tilstand Forleden sad jeg sammen med mit barnebarn, Mille Seks år gammel Altså hun […]
Jeg rejste over havet i en barnevogn Over Den Engelske Kanal Himmel og hav stod i bevægelse Når jeg kiggede ud til siderne Lignede det det værste mareridt Kæmpe bølger Hundrede meter høje Lyn Torden Gråskæggede skyer Men jeg var ikke bange Mere begejstret Her var så trygt og legesygt at være Og da jeg fløj ind over land Forsvandt disen Og da jeg begav ind gennem havnebyen Forsvandt vejret Og da jeg kørte ud af et […]
Du dukkede aldrig op Jeg stod og skuede mod horisonten En horisont som ikke bevægede sig Hav, brydning, himmel Et lærred, et maleri, en klump ler Stilstand Du dukkede aldrig op Og der er langt ned heroppe fra Hvor jeg står Men det er optisk bedrag For hver gang jeg kaster en sten Ned mod stranden Eller mod dem som går forbi mig Så smutter stenen hen ad lærredet Stilstanden Og fortsætter med at smutte Du dukkede aldrig […]
Det er vel også på tide På tide at forlade Den fest der er tilbage Tilbage Vi rejser rundt i natten I natten for at dele De ting der er tilbage Tilbage På himlens tinder hænger der en hær Verdenskrigen raser og jeg håber, at den bliver ved Så længe det gør ondt, er der fred Åh, ræk mig dine skygger De skygger som jeg elsker Og se dig ikke tilbage Tilbage For nu er det […]
