Menu

16/2024 HORISONTEN

<< tilbage

Du dukkede aldrig op

Jeg stod og skuede mod horisonten

En horisont som ikke bevægede sig

Hav, brydning, himmel

Et lærred, et maleri, en klump ler

Stilstand

 

Du dukkede aldrig op

Og der er langt ned heroppe fra

Hvor jeg står

Men det er optisk bedrag

For hver gang jeg kaster en sten

Ned mod stranden

Eller mod dem som går forbi mig

Så smutter stenen hen ad lærredet

Stilstanden

Og fortsætter med at smutte

 

Du dukkede aldrig op

Så hvorfor stå og vente

Jeg tror jeg smutter

Kaster mig selv

Hen ad lærredet

Stilstanden

 

Hvor smuk den frosne solnedgang dog er…

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER