De sover aldrig Konstant i bevægelse Og altid i retning mod vægge Alt bliver presset sammen Ender med et tryk så stort At huse braser sammen For blot at blive genopbygget Med samme slidte murbrokker Vinduer, døre, borde, stole, gardiner Set ovenfra ligner det Dresden 1945 Befolkningen har ingen betydning Ingen værdi overhovedet Prøver man at flygte Er man ikke mere Anonymt lægger de planer I parker, på tage, ombord på tog Sproget er på versefødder Og gulerødder Gennem […]
