Du godeste, hvor har man tit rendt rundt som den helt store lallende idiot!
Ingen. Absolut INGEN kan komme i kontakt med en.
Man er forelsket.
Totalt udenfor pædagogisk rækkevidde. En fantastisk fornemmelse, men osse ret skræmmende. Man befinder sig åndeligt på Mars men korporligt på Jorden. Og selvom erfaring har vist, at denne følelse sjældent varer evigt, så flyver man bare derudaf mens verden omkring én summer videre.
Gid Poul Reichhardt dog bare havde levet i dag og havde sunget den sang til Bodil Kjer. I sort/hvid. Alene i storbyens gader og stræder. Forelsket! Alene i hovedstadens gader og stræder!
BLÅ TUNNELER - se teksten
(Bull-Aagaard/Bull-Torp)
Nu er natten ved at være forbi
Og alle byens bagere får fri
De cykler morgentrætte hjem
Lister stille ind i seng
Nu er natten ved at være forbi
Klokkeklang fra Vor Frues tårn
Folk tager sko på og siger ”godmorgen”
Her går vi to ned ad strøget
I nat har vi fløjet
Dans mig
Dans mig ind i blå tunneler
Kom kys mig mæt i små farveller
Byen pulserer og folk er på job
Du tager min hånd og siger ”vil du med op”
Og hvordan skulle jeg sige nej
Til sådan én som dig
Dans mig
Dans mig ind i blå tunneler
Kom kys mig mæt i små farveller
Kom kys mig mæt
Ja, kys mig mæt i små farveller
Kys mig
Dans mig
Ind i blå tunneler
Gorm Bull: sang og el-guitar
Jacob Venndt: mundharpe
Jon Anderskou: cello
