Menu

98/2016 – BABYALARM

<< tilbage

Når du er lille
Er verden stor
Udgangspunket er far og mor
Du kravler rundt
Og får hold i nakken
Stemmer høres, en underlig snakken

Mælken er varm
Fra moders yver
Kald det blot bryst, jeg ved at du lyver
Så går I over
Til babymos
Nej, du er dygtig – nej, du får ros

Du skider og pisser
Og savler løs
Du er som en junkie i fixets døs
Så blir du målt
Så blir du vejet
Vejer den fede baby for meget?

Så er det i bad
Blandt ænder og skibe
Sæbebobler er svært at begribe
Ligge i håndklæde
Lissom i maven
Så er det ud og kravle i haven

Her kan du smage
På græs, jord og biller
Regnen slår ned – nøj, hvor det kilder
Mudder er vildt
Lissom pytter, der plasker
Regnorme lyder sjovt, når du gnasker

Så får du skæld
Det må man da ikke
Og det er slut med dikke-dikke
Er det så mærkeligt
At voksne er skøre
De ved ikke hvordan livet bør køre

Næ, rammer og kasser
Er alt de forstår
Glemt er deres egne spæde år
Derfor må siges
Og gerne for tit
Al magt til babyers livsappetit

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER