At være manisk
Minder lidt om at befinde sig
På en motorvej
Ude af stand til
At stå i midterrabatten
Man suser deruda
I begge spor
Som med- og modkørende
Det ene spor
Er lykkens rus
Det andet spor
Er mørkets sus
Midterrabatten
Er orkanens øje
Man famler sig blindt afsted
For øjet virker jo ikke
Man tripper
Der er sgu knald på
Virkelig knald på
Ingen heksehyl
Ingen bordbombe
Ingen dikkedik
Næ, kammerat
Vi taler her om det store fyrværkeri
Tivolis aftensalut
Fantastisk smukt at kigge på
Men lidt krævende
Som afsender
Det er ikke nødvendigvis skidt
At være manisk
Ligesom andre tilstande
Kan det åbne op
For tiltag
Som aldrig havde set dagens lys
Livet er nemlig et trip
Kæmper man imod det
Ender man måske
Som helt normal
Efter moden overvejelse
Tror jeg
At jeg vælger noget helt tredje
Jeg vil fremover tiltales som
Normanisk
