Jeg slås med mine tømmermænd
Mens verden eroderer
Jeg burde rejse helt derhen
Hvor alting eksploderer
Binde mine udsagn op
Og handle mine tanker
Men jeg er en kryster
Som kun tør smede rænker
Aleppo, det gør meget ondt
At se dig gå til grunde
Men for at det kan løbe rundt
Og mætte mine munde
Så blir jeg i min andedam
Og græder tørre tårer
For jeg er en kryster
Uden blod i mine årer
Jeg skammer mig og kigger væk
Når spejlet er i syne
Min konto er i overtræk
For jeg har købt en dyne
Jeg burde bruge pengene
Til at hjælpe andre
Men jeg er en kryster
Som lader tanken vandre
Jeg slås med mine tømmermænd
Mens verden eroderer
Og kalder mig for venners ven
Nej, kryster er jeg mere!
