Storken springer i vandet
Et hovedspring af de store
Med næbbet først, så kommer hjernen
Og så rabler det ellers for Langeben
Når han står i sin egen rendesten
Og gylper op i cisternen
Storken bor i en verden
Hvor kun få lever og ånder
Og hvem kan forstå andres angst og problemer
Når man aldrig har kæmpet den kamp
Og stået i røg og umulig damp
Ramt af sjælens eksemer?
Storken landede på maven
Det sker en gang i mellem
Man glemmer at føle før man taler
Jeg har faktisk prøvet det tit
Man lander sjældent blidt
Når det kun er hjernen der galer