Menu

260/2016 – SKRAMLERENS VISE

<< tilbage

Her på mine skramle dage
Hænder det jeg slår tilbage
På de sure folk jeg kender
Men jeg bruger ikke hænder
Nej, jeg bruger mund og fagter
Fægter løs mod overmagter
Og jeg kan italesætte
Som en vild besærker-spætte

Der er få som har meget
Der er mange som har lidt
Der er uretfærdigheder som er noget værre shit
Der er store demagoger
Som kan tale os små
Det er svært at gribe stjernerne, når man ikke kan nå!

Her på mine skramle dage
Går det hele tit i kage
Når jeg råber op og bander
Og jeg ser hvor råbet lander
Pladsen virker tom og øde
Er vi allesammen døde?
Kom nu, piger – kom nu, drenge
Vi har sovet alt for længe!

Der er få som har meget
Der er mange som har lidt
Der er uretfærdigheder som er noget værre shit
Der er store demagoger
Som kan tale os små
Det er svært at gribe stjernerne, når man ikke kan nå!

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER