Der er længe til at verden vågner
Regnen bruger vinduet som skrivemaskine
Bogstaver og ord uforståelige
Der er længe til at verden vågner
Burde sove
Vinden giver hoveddøren bøllebank
Der er længe til
Længe til
Verden
Vågner
Øjnene er vist vågnet senere end resten af kroppen
Alt foregår i slowmotion
Og det regner
Og det rusker
Og jeg husker
Pludselig
Midt i den stenede tilstand
Forleden sad jeg sammen med mit barnebarn, Mille
Seks år gammel
Altså hun er
Jeg er meget gamlere
Morfar udbrød, “Jeg trænger snart til en kæreste”
Mille svarede, “Du må gerne få en af mine kærester, morfar”
“Du må få Alfred”’
Hvor er børn dog bare umiddelbare
Direkte
Kærlige, sjove og omsorgsfulde
Må nok hellere takke nej
Kan ikke fjerne tanken
Tanken om at Mille i børnehaven
Råber
“Alfred?”
Altså råber så højt at alle hører det
“Alfred, du er altså morfars kæreste nu!”
Tilbage i natteregnen
Morgenen er ved at melde sin ankomst
Rutinerne banker på
Måske kan blæsten
Ruske dem væk
Godt man ikke sidder ude på en mark
En isskulptur
Efterladt på sydsiden af Mount Everest
Så tæt på mål
Så langt fra alt
Og alligevel
Storhed
Det nye skriftsprog på vinduet
Etymologien
Magien
Regnstien
Tænk hvis nogen prøver at kommunikere
Prøver at råbe mig op
Ved at regne bogstaver ind på min rude
En advarsel, måske?
K Ø R I K K E M O D N O R D
Men jeg kører mod nord
Uanset regn
Uanset blæst
Og jeg har blomster med…
