Menu

25/2016 – HEADLINES – VOL. 1

<< tilbage
25:2016
Headlines = Hovedpine
 
“Beboere evakueret: Brand i etage-ejendom-fare for kollaps”
Dejligt med lidt drama til at starte med
Vi er i gang
Kom så med det
Dejlig negativt
 
“Løkke stikker til Lykketoft: Har ikke fattet budskabet”
Stikkersamfund
Gris på gaflen
Vi må være i satire-sektionen
 
“Dement kvinde eftersøges på Fyn”
Jeg håber de finder Støjberg
 
“Tropisk luft rammer Danmark: Nu bliver det varmt”
Endelig
Langt om længe
Selvom der er mere drama i at en storm eller en orkan rammer landet
Det er lidt low-drama
Men vi tager badebukser på
Og afventer
 
“Europol om IS-krigere: De er psykisk syge og kriminelle”
Verdens nemmeste argument
De andre er syge i roen
Så kan man parkere dem i et hjørne
Og lade være med at prøve at forstå
Men endnu en gang
Dejligt negativt
 
“Buttplug-Danni fra hospitalet: Derfor gik det galt”
Av, den var værre
Jeg ser allerede scenariet for mig
Et billede, der ikke behøver at blive siddende
Hvem fanden Danni så er
Men okay, det er vigtigt det her
Og en anelse negativt
 
“Forskerfrygt: Farlig zikavirus kan måske smitte ved sex”

Et ganske godt eksempel på

IKKE at tage sit arbejde med hjem
 
“Lykketoft i voldsom sviner: Løkke er en ‘lille svindler'”
Sikke noget sludder
Løkke er en stor svindler
 
“Careys eks. besvimede over 50 mio. kroners vielsesring”
Måske fordi de allerede havde planlagt
Påskeferien til Danmark
Jeg håber politiet står klar
I lufthavnen
På gader og stræder
Til havs
Til tjeneste
 
“Pessimismen tilbage: Aktier styrt-dykker i Asien”
Endelig noget negativt igen
Var helt bange for
At vi skulle glædes over noget
Men hvorfor skrev de ikke bare
AKTIE-KAMIKAZE I ASIEN
 
“Håndboldherrer bryder polsk lov under EM”
Pyha, godt de ikke brød
Jyske lov
Med lov skal land bygges
Ved lov skal land vanæres
Med forlov, fru Sauterne
Med fortorv skal vandring vandres
 
“Nikita Klæstrup i nyt kjole-chok ved Reality Awards”
Endelig noget relevans
Relevans Awards
En kjole er altid relevant
Tænk bare attentatet mod JFK
Hvem nød ikke
Jackies lækre røv
Mens hun kravlede rundt
 
“Reality-chok: Kørt på skadestuen efter buttplug-episode”
Javel, ja
Godt at episoden ikke skete
På skadestuen
Selvom der er mange rum
For reality-stjerner
Og deres lyster
Berømmelse eller ej
De og vi
Ender alligevel i kapellet
 
“Raser over barnebrude på asylcentre: – Det skal stoppes”
Endelig en god nyhed
Alt skal stoppres
Og hov
Barnebrude
Tjek lige deres vielsesringe
Inden I smider dem ud
Inden I stopper alting
Stop for Guds skyld ALT
Stop for Allahs skyld ALT
Vi gider ikke fremdrift
 
“Se Boilesens kække svar på trænerens ydmygelse”
Ved I hvad
Jeg springer lige over
Kækhed
Ydmygelse
Men okay ligegyldigt
 
“Danmark svines i udlandet: Men Holland har konfiskeret værdier i årevis”
Æv bæv
Den anden stikker osse gafler i øret på nogen
Så må jeg osse
Det er herligt her i sandkassen
 
“Astronaut afslører: Det var det ulækreste jeg gjorde”
Tør slet ikke
Nægter simpelthen
At finde ud af
Hvad han gjorde
Og det siger nok mere
Om mig
End om ham
 
Alt i alt en berigende og vedkommende start på dagen
Længe leve
Ytringsfriheden
Længe leve
Hovedpinen

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

Plade og bog aktuel med
"ALT ER NU"
SE MERE PÅ PERRON.DK