Man kan sige meget om dem som snakker
Døve tønder buldrer mest
Folk går rundt i underjakker
Hjernen er så dejlig blæst
Tove var en munter dame
Hun kan grine alting væk
Selv af dem som er infame
Og som spreder had og skræk
Hvis jeg vidste hvad jeg skriver
Eller kunne tænke klart
Så var dette vers en ener
Resten var en uddød art
Man kan sige lidt om mangt og meget
Uden at få sagt en skid
Alt er skrevet ned og fejet
Snart er det alenetid
