Menu

16/2016 – HULLET

<< tilbage
Han sad ved sin computer. Havde gjort sig klar til at skrive et indlæg til avisen. Noget om fartbegrænsninger. Men han kunne ikke rigtig komme i gang. Noget var ikke som det plejede at være.
 
Ude i haven var der et hul. Ikke et almindeligt hul. Det var ikke gravet. Det var vel nærmest en slags sort plet der bare blev større og større.
 
Naboerne kendte ikke til fænomenet.
Der stod intet i leksikon eller på internettet.
 
Mens han ringede til en ven for at høre om denne også havde et lignende hul i sin have, kiggede han ud igen. Nu var hullet blevet ganske stort. Ja, stort set halvdelen af haven var væk. Intet kunne ses i det hul.
 
Vennen spurgte om han havde drukket. “Ikke mere end på en almindelig lørdag”, havde han sukket tilbage.
 
Pulsen steg til uanede højder, da han atter kiggede ud i sin have.
 
Han havde lagt røret, sat vand over til kaffe. Der var kun gået 4-5 minutter. Hullet havde spredt sig og var nu ved at indtage terrassen.
 
Helt lydløst.
 
I panik, åbnede han terassedøren og råbte ud, i håbet om at der var nogen som kunne høre ham. “Hjælp, er der nogen som har et reb, de kan smide herover og få mig ud???”. Men det var der ikke.
 
Det var nærmest som om at lyden fra hans stemme punkterede udenfor.
 
Han løb ind til sin computer. Glemt var indlægget. Glemt var kaffen. Hullet var nu lige udenfor døren og dele af vinduet var ved at forsvinde. Han prøvede at fatte sig og skrev en mail til alle han kendte:
 
PAS PÅ DET SORTE HUL
DET SPREDER SIG
FLYGT, VENNER
FLYGT!!!
 
Mere nåede han ikke at skr

Vil du sige noget..?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du en robot..? *

Plade og bog aktuel med
"ALT ER NU"
SE MERE PÅ PERRON.DK