I Brumpotanien er det på mode
At brumme rundt som en basset node
For der er slet ingen hellig’ køer
Her er kun brumbasser der er større
Jeg er berejst, så jeg har set det
Så det er faktisk fordi jeg ved det
At Brumpotanien kun er for basser
Der bor i brumbassepaladser
Men da jeg var der i sidste uge
Så jeg en der fløj rundt med snue
Og det var godt at jeg så den komme
For den var lydløs med øjne tomme
Den var frustreret, det må man sige
For der er slet intet himmerige
For stumme brumbasser og bassinder
Som beder pænt, men ikke spinner
Jeg brugte tegnsprog og kridt og tavle
Og kloge ord fra min kloge navle
Og ligeså stille kom der små lyde
Fra denne flyvende Tesla-gryde
Og inden solen gik ned i vesten
Så havde brumbassen klaret testen
Den dybe bas var så smuk at høre
Der gled en tåre ned fra mit øre
Så hvis du møder en sådan basse
Ved du nu, at det godt kan passe
At i Brumpotanien er det på mode
At brumme rundt som en basset node
