Når vi møder forandringen rykkes vi rundt
Som et puslespil der lige blev spredt
Og efter noget tid finder brikkerne sammen igen
Dog er billedet anderledes
Vi kan lide det
Eller ikke lide det
Forandringen er allerede sket
Vi kan ikke gå tilbage til
Før
Og det kan virke skræmmende
Derfor bliver tonen skarp
Og den nytteløse kamp skinger
Vi slår ud med næverne
Og laver huller i luften
Vores fundament gynger
Og vi tvivler på os selv
Men vi behøver ikke tvivlen
For den vil os utvivlsomt intet godt
Mens forandringen sker
Lad strømmen tage os med ud
På ukendt farvand
Omfang det nye
Træk vejret dybt
Og
Træk vejret endnu dybere
Og
Pust ud
Helt ud til kanten af afgrunden
Og spring så
Alt imens forandringen sker
Tag det hele ind
Og sim sa la bim
Bum
Puslespillet er løst!
