Man mister lysten
Lysten til at skrive
Lysten til at tegne
Lysten til at snakke
Lysten til at grine
Fremdriften er gået på orlov
Og man sidder bare og mister
Lysten til at hidse sig op over ingenting
Lysten til sex
Lysten til nærvær
Lysten til at prise livet
Alting foregår udenfor osteklokken
Og indeni mangler der ilt
Man mister lysten til at smadre glasset
Og kravle ud
Man mister lysten til at bande og svovle
Lysten til at blæse med mel i posen
Lysten til at ville andre det bedre
Apropos osteklokken
Man mister specielt lysten til ost!
Man mister forbindelsen til hypofysen
Man mister lysten til at forstå hvorfor
Man mister evnen til at svare
Lysten til indsigt
Udsigt
Ansigtsmassage
I det hele taget mistes lysten fra den ene dag
Til den anden
Som lyn fra en klar sky
Og man gider ikke undre sig
Om liv
Død
Dét midt i mellem
Dét bagefter
Og fortiden
Og det der skete inden fortiden
Man mister lysten til tid
Sekunder er mindst lige så lange som timer
Og timer er korte som lysår
Man mister følelsen af at noget gør ondt
Det mærkes på samme måde som hvad der gør godt
Man mister sin karakter
Og lysten til at træde i den
Lysten til magt og enevælde
Lysten til solidaritet
Lysten til fællesskabet
Lysten til at kæmpe for sin ret
Lysten til at slå igen
Lysten til at ændre noget
Udenfor og indeni
Det værste er dog
At miste lysten
Til sig selv!
