Menu

GID DU MÅ BLIVE LYKKELIG

<< tilbage

Hvad er der med os og forhold?

Hvorfor kan vi ikke finde ud af det ligesom man kunne i de gode gamle dage? Kunne de egentlig finde ud af det dengang? Var de ikke bare tvunget til at blive i et ægteskab for ikke at blive udstødt af samfundet? Tjae, i denne zapper-kultur hopper vi fra det ene til det andet i en fart vi nok ikke engang selv kan følge med i.

Og jeg er ikke for fin til at indrømme at jeg selv strandede som en hval i mit ægteskab. Men gudskelov bevarede jeg mit nære venskab til min ex-kone. Faktisk er vi vel de bedste venner. Gudskelov. Vi har jo også et barn som binder os sammen.

En dag sad jeg og funderede over hvordan jeg ville reagere, hvis hun en dag skulle fortælle mig nyheden om, at hun skulle giftes igen. Og når man holder så meget af et menneske, så er man selvfølgelig glad på dennes vejne. Men mon ikke det samtidig ville føles lidt underligt?

Jeg vil lade døren stå åben for fortolkning!

GID DU MÅ BLIVE LYKKELIG - se teksten

(Bull-Aagaard/Bull-Torp)

Der er bryllup nede i landsbyen
Jeg burde gå derhen
For det har sikkert været et smukt syn
Da du giftede dig igen
Jeg har sat mig på terrassen
Og hældt grappa i mit glas
Jeg vil fejre, ligeså stille
At der er én, som tar min plads
Og din kjole er så hvid,
der er roser i dit hår
Orgelet bruser og jeg stod der,
hvor han står

Skåler høfligt med min skygge
Vi vil fejre denne dag
Og siger begge to tillykke
For du er én, vi holder af
Sidder med et polaroid
Jeg har kigget på det tit
Det er os i glas og ramme
Det er os i sort og hvidt
Og din kjole er så hvid,
der er roser i dit hår
Alting sitrer og jeg stod der,
hvor han står
Gid du må blive lykkelig

 

Gorm Bull: sang
Palle Hjorth: klaver og orgel
Peter Dombernowsky: trommer og percussion
Henrik Poulsen: bas
Nikolaj Heyman: pedalsteel
Thomas Alstrup: akk-guitar og bas-tema

 

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen