Jeg kapitulerer
Har siddet en time nu
Og prøvet at tage mig sammen
Der er ting at gøre
Men intet at gøre
Ud af min øjenkrog
Ser jeg verden gå i gang
Fugle lander og letter
Regnorme slanger sig i græsset
Vejarbejde larmer sin svanesang
Guderne skal vide, at den død tager sin tid
Regndråber lander omkring mig
Men jeg letter ikke rumpetten
Jeg kapitulerer
Inde i hjernen står en talerstol
Publikum sidder forventningsfuldt
Lyden af ”I belive I can fly” afspilles
Men taleren sidder fast i trafikken
Med benene over kors
Gudskelov i en bil med automatgear
Der er dog ingen kø
Han sidder bare fast
Jeg kapitulerer
Det varme vand i bruseren venter
Tandbørsten og paradentosen venter
Rene underbukser venter
Arbejdet venter
Jeg ved godt at kapitulationen ikke holder
Der er snarere tale om en våbenhvile
Jeg kapitulerer
Og rejser mig
Har nemlig ikke flere smøger
Og uden røg, virker helten ikke