Græsstrå og græsstrå bor i min have
En hær af grønne soldater
De står bare der
Afventende
Blandt jord og mos
De nejer for vinden
Tager brusebad i regnen
Og tørster i varmen
En gang i mellem halshugger jeg dem
Massemord
Men alligevel lever de videre
Og finder sig i det
Jeg vil gå så langt at kalde dem
Naive
Godtroende
Stædige
Sejlivede
Har ladet mig fortælle
At græsstrå kun kan blive arrige
Når køer og heste kommer forbi
Græsstrå bryder sig nemlig ikke om
At blive hevet i
Og skidt på
På samme tid
Det kan jeg godt forstå
Og det er derfor
Min grønne hær
Endnu ikke
Har mødt en hest
Eller en ko
Man skal værne om sit græs
Ellers udvandrer de
Og man står tilbage uden æ’et
Og kigger på en grusplæne
