J er skod
J har ingen brod
Alligevel udsender det positive signaler
Ja
Jo
Juhuuuu
Jubiiii
Da gik det op for mig
At der ikke vare mere i jihatten
Jamen, hvorfor dog ikke
Jamen, er jeg blind
Jamen, find dog en ordbog
Jamen, Jyllingevej er da sikkert en fin vej
Jamen, for hele hule jelvede
Og dog
Vi ku jo lade J være en transformer
Og omdanne verden
Ud fra J’s synspunkt
Sikke et flot jus du bor i
I Janmark er mig født, der har jeg nemme
For skibet skal snegle i jat
Er du sød at række mig jovsen
Jodmorgen, har du sovet godt
Jerningerne er kastet
Du ser bleg ud, er du jyg
Thi kendes for jet
Jernefrie vindruer
Man kunne også ensrette religioner
Hvorfor kun Jesus
Hvorfor ikke Juddha
Og Johammed
Ved nærmere eftertanke
J er placeret omkring en trediedel inde i alfabetet
Og er lidt glemt derinde
Måske vil J gerne hyldes
Bringes frem i lyset
Og jeg vil så gerne gøre J glad
Lad mig se
JA
J starter et af de barske børnerim
Åh, bare jeg lige kan juske hvordan det er
Jakobs moder i sin stue
Vil ej se ham skyde bue
Jakob sigtede pling pling
Nu ser moder ingenting
Der kan du se, J
Ikke et dårligt eftermæle, vel?