Når dagen er gået med tale og tanker
Om godhed og fromhed fra hjertet som banker
Så ytrer jeg alt det man ikke må sige
Til mine læber savler og blir liderlige
Jeg råber og skriger så væggene ryster
Jeg heiler med arme, fødder og bryster
Selv lopper og fluer blir bange og flygter
For alt skal ud via mine lommefilosofiske lygter
Død over hunde, katte og kvinder
Spyt efter solen, specielt når den skinner
Fattige røvhuller og humanister
Send dem i lejre sammen med pacifister
Imamer, præster og det der er værre
Send dem ad helvede til til Vorherre
Spark dine børn og send dem i skole
Fratag dem bøger, pensum og stole
Coaches og læger som tror at de gavner
Hæng dem på torvet til toner af Wagner
Politiske uduelige nyheds-eksperter
Fængsles sammen med studieværter
Fugle der kvidrer fra morgen til kvælden
Betragtes fremover om terrorcellen
Og apropos, alle terrorister
Dem skal vi hylde som gode gardister
Vent lige lidt, er der nogen tilbage
Jo, alle de tykke som elsker kage
De skal på græs lissom køer og heste
Eller bare slagtes, det er nok det bedste
Jeg føler mig lettere hadsk til mode
Det koger og bimler så godt i mit hoved
Tænk, jeg fik ytret mig uden at volde
Ordene virkede underligt kolde
Nu kan jeg mærke hvordan det må være
At tro stærkt på noget man ikke må lære
Måske sku jeg prøve det ude på gaden
Ude blandt menneskers gøren og laden
For hvad må jeg egentlig ytre og mene
I offentligt rum, når jeg ikke er alene
Er der en grænse for hvad jeg må sige
Er mine meninger slet ikke frie
Jeg sukker og kigger lidt rundt i min stue
Væk er loppen, der er ikke en flue
Vægge er kolde og møbler forsvundet
De har jo stået skræk-tryllebundet
Måske sku jeg udsende hjertelig varme
Sødme, omsorg og lidt af min charme
For hvad nytter det at stå som en afsikret skytte
Når intet og ingen vil blive og lytte
