Mit hjertes mausolæum
Er ti meter langt
Halvanden meter bredt
Oversået med små grå sten
Kirsebær-træplader på siden
Og inde i midten er der tre sorte huller
Tomme huller
Jeg har, her på falderebet
Puttet sort muld i dem
Livets store spørgmål er blot
Hvad der skal plantes
Behøver jeg egentlig at plante noget
Kan det i så fald gro
Spire
Og hvem skal passe det
Når hjertet går itu
Men det er flot
Mausolæet
Det står stoisk
Med blikket vendt mod himlen
En gang i mellem kigger fugle forbi
På jagt efter redebyggeri
Flyvende entreprenører
Men de kan godt glemme det
Mit hjerte kan ikke rumme mere
Det trænger til ro
Men hvad stiller jeg op
Når hjertet skal videre
Og mausolæet ikke kan flytte med
Måske får jeg vinger
Flyver hen over byen
Og besøger stedet
Ikke for at bygge rede
Men for at mindes
De tre sorte huller
Og se om andre
Kan få noget til at gro i dem