Anker
Jeg anker
Jeg anker sagen til Lavesteret. Og der er intet samfundet kan stille op. Kom bare med landets bedste advokater. Kom med de største eksperter. Send dem allesammen på banen. Jeg anker bare. Hvorfor? Simpelthen fordi der er for meget hjerteløshed. Og løse hjerter skal man passe på. Det viser sig nemlig at humanismen og empatien ikke kan overleve, når hjertet hænger og dingler. “Hjertedingleri kan ingen li'”, som en eller anden sagde i det gamle Grækenland. Sogrotesk, tror jeg det var. Han var klog. Og god til at anke tingene på plads. Skære ind til benet. Skære ind til hjertet…
Derfor anker jeg
Jeg anker
Anker!