Menu

79/2016 – EN FAR I VOKSENLÆRE

<< tilbage

Jeg må hellere få pudset mine briller
For du er voksen nu, uanset din alder
Du er ikke min marionetdukke mere
Min diktator uniform er pakket ned

Du har endegyldigt klippet navlestrengen over
Og nu ligger du et andet sted og sover
Vi er ikke bare far og datter mere
Det føles lidt som ligeværdighed

Far og datter
Jamen, hvad er der
Sket med os to
Hvem bestemmer
Jeg fornemmer
Du vil ha ro
Til at gøre hvad du vil gøre
Til at vokse dig større
Det er din tur
Gå dine helt egne veje
Stoppe op eller dreje
Det er din tur nu

Jeg har droppet mine bedrevidenheder
For hvad nytter det at gå rundt som en udspændt fjeder
Du gør jo din erfaring som jeg gjorde
Dengang jeg tog mit første spadestik

Du har inviteret mig og mor til kaffe
I din lejlighed i en anden by
Så kan vi sidde dig og mig, din mor og kæresten
På hver vores selvbevidste sky

Far og datter
Jamen, hvad er der
Sket med os to
Hvem bestemmer
Jeg fornemmer
Du vil ha ro
Til at gøre hvad du vil gøre
Til at vokse dig større
Det er din tur
Gå dine helt egne veje
Stoppe op eller dreje
Det er din tur nu

Jeg har faktisk ikke meget mere at sige
Jo forresten, du altså stadig min lille pige
Så bær over med mig hvis jeg dirigerer
Jeg er bare en far i voksenlære

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen