Ungdom

Du står som et træ i en park

Hvor kun de unge bliver lukket ind

Og solen skinner sit lysende skin

Men ikke på mig, den urgamle knark

Som dengang var del af en ungdom

 

Barndom

Du ligger ved træernes fod

Og prøver febrilsk at kravle op

Mens bladene falder fra himlens top

Og pludselig vokser den spirende rod

Du siger farvel til din barndom

 

Olddom

Du sidder og kigger på børn

I skove og parker og jungler og byer

De er overalt, det’ et vældigt postyr

Din vagt er forbi, du har taget din tørn

Nu slapper du af i din olddom

 

Livdom

Din rejse er min, vi er to

Og dommene afsiges dag efter dag

Ubetinget mod vederlag

Jeg anker og håber at græsset vil gro

Så jeg kan få udsat min dødsdom