Døden lugter grimt
Der er intet charmerende ved den
Døden er det sidste store krumspring
Som ingen har lyst til at præstere
Døden er livets tabu
Et emne man helst lader passere
Døden hæslig kold
Og den venter på os alle et sted
Vi går på line fra moderkage til askesovs
Vi falder ned, kravler op, falder ned, kravler op
Vi bliver klogere indtil vi indser hvor dumme vi er
Vi mærker suset og angsten og glæden og det der er værre
Døden er tomhedens blik
Der er stille på endestationen
Døden er farveløs
Et blegemiddel på syre
Døden er så ligeglad
At den lyser af ligeglæder
Døden er klokkeklang
Som kun du får lov at høre
Vi går på line fra moderkage til askesovs
Vi falder ned, kravler op, falder ned, kravler op
Vi bliver klogere indtil vi indser hvor dumme vi er
Vi mærker suset og angsten og glæden og det der er værre
Døden er konduktøren
Og det er dig som har taget billetten
Døden lytter ikke
På en sidste håbefuld bøn
Døden er dommerens blik
Du er fundet skyldig i at leve for længe
Døden er dead man walking
Den sorte løber er rullet ud
Vi går på line fra moderkage til askesovs
Vi falder ned, kravler op, falder ned, kravler op
Vi bliver klogere indtil vi indser hvor dumme vi er
Vi mærker suset og angsten og glæden og det der er værre
