Det kribler og det krabler
Inde i mit hoved
Ja, det er som om der bygges
En stor og tung kommode
Det passer bare ikke
For lige bag mit øre
Er en Michelin-kok
Ved at skabe røre
Røre i en lille skål
Røre i maskine
Skære på et skærebræt
Sippe lidt af vine
Jeg kan høre gasblus
Tænde så det gnistrer
Træpaletter kastes rundt
Mens det hele sitrer
Skete det i næsen
Ku’ jeg måske gætte
Hvad der bliver kokkerer’t
Under emmens hætte
Men det er i ørets wok
Gæstebud blir lavet
Måske ku man håbe på
Noget fra Middelhavet?
Ørewoks, ørewoks
Kom ud og lad mig høre
Hvad menuen egentlig blev
Inde i mit øre