Menu

69/2016 – DILEMMA 3

<< tilbage

Det lyder lidt mærkeligt inde i junglen
Ting falder ned, en underlig rumlen
Som kokosnødder der falder mod jorden
Som perler på snor der forlader snoren

Det er dog en abe som høres larme
Staklen har hverken hænder eller arme
Den vil så gerne ku plukke bananer
Og svinge sig rundt mellem store lianer

Bruger den fødderne, virker det ikke
Det hele er omvendt, bum, ned og ligge
Men man må sige at troen er voldsom
For aben blir ved som besat af trolddom

Bruger den øret, blir smerterne værre
End øreflip, tårer og klynken kan bære
Og hvad skal en abe med lange ører
Når hån fra de andre, er alt hvad den hører

Men aben er stædigere end de fleste
Den ved at viljen kan klare det meste
Og pludselig kommer den i tanke om noget
Andre måske ville finde vovet

En god gammel ven, den store tudse
Bruger sin tunge til at hapse og knuse
Insekter og hvad der nu kommer flyvende
De har det nu nemt, tudse-tyvende

Som en anden uvorn abeunge
Øver den sig i at række tunge
Og stor er forskrækkelsen fra de andre
For tungen er længere end øjet kan vandre

Ved øvning og håbefulde energier
Får aben teknikken på plads og skriger
Nu nu kan jeg svinge, som jer, blandt lianer
Og få min andel i junglens bananer

Hvad er moralen, kan du vel spørge
Jeg aner det ikke, kan du vel høre
Måske er den bare at tro flytter bjerge
I jungler, skove og zoologisk have

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen