Jeg kender en fugl med højdeskræk
Den kommer ret sjældent med på træk
Står bare der på jorden og skuer
Mens andre tar ud på eksotiske ture
Enkelte gange var modet større
Og fuglen tog afsæt, det måtte den gøre
For nede fra jorden er højt at lette
Så farten må op for at kunne spjætte
Desværre fik fremdriften pludselig ende
For fuglen tøvede lige en kende
Den bandede længe og vendte så om
Mens selvtilliden blev sørgelig tom
Der stod den og kiggede op på himlen
På sine venner i fuglevrimlen
Den ville så gerne ku flyve og lære
Men drømmen var større end vinger ku bære
Nogle vil sige, den ikke er vovet
At den kom for sent til firetoget
Jeg synes den har fortjent en medalje
For fugle med højdeskræk, er ingen detalje
