Hvad var det dog der skete
Aner det ikke
Men noget skete altså
Et eller andet sted derude
Lå en tekst og fes den af
En munk forbarmede sig
Samlede den op
Børstede den af
Og tog den med i lommen
Helt fra Lolland
Og op inden mørke Jylland
Han passede og plejede den
Nussede og vejede den
Alt imens han prædikede
Og skrev som en gal
Pludselig kildede det i øret
Hænderne
Hjernen
Sjælen
Ord brød ud
I sang
Blomstrede, så at sige
Spredte sig som en steppebrand
I land og by
Blandt venner og fjender
Intet kunne stoppe det skrevne ord
Det talte
Ikke mindst
Det sungne
Anemonen var fri
Og dog fanget
I den danske folkesjæl
Amen
