Menu

58/2024 GOOD LUCK, MOSES

<< tilbage

Jeg står og skal ud af huset

Mine forgængere venter udenfor i bilen

Af en eller anden årsag

Er de alle på min alder

 

Huset er mit barndomshjem

Et ombygget hus

Hele stueetagen er ét stort rum

Stue

Keramisk værksted

Køkken

Kun afbrudt af skorsten

Og en trætrappe

Op til første sal

 

Og hvad så

Jo, jeg er ikke alene i rummet

 

En stor tiger lunter rundt

 

Jeg er ikke helt rolig ved situationen

Skal jeg prøve at liste ud

Eller gribe ud efter en hyrdestav

 

Passiv eller aggressiv

 

Desværre vælger jeg det sidste

Desværre bliver jeg pludselig interessant

Tigeren vil lege og rusker i staven

Good luck, Moses

 

Jeg springer ind i badeværelset og lukker døren

 

Og hvad så

Jo, de to vinduer i badeværelset er meget små

Umulige at komme ud af

 

I am fucking trapped

 

Bum, vågner

Bum, sukker lettet

Bum, ingen tiger her

 

Og nu skal jeg på toilettet…

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER