Menu

5/2024 ET UDSTRAKT M

<< tilbage

Jeg for vild i Dollerup

For første gang i flere år, løb jeg slank rundt

Med bare tæer i gummiskoene

 

Skulle møde min datter

Et sted ved Hald sø

 

Stødte ind i tre unge knægte

De cyklede 30 meter direkte op i himlen

De cyklede 100 meter lige ud

De cyklede 30 meter direkte ned mod jorden

Som et udstrakt M

 

Det så meget imponerende ud

Men jeg anede pludselig ikke

 

Hvor jeg var

Hvor jeg skulle hen

Hvorfor jeg skulle

 

Men så endte jeg til en havefest

Sammen med en masse venner

Sammen med en masse fremmede

Sammen med mig selv

 

Og ingen af dem orkede jeg at være

Sammen med

 

Så jeg endte på en madras på gulvet

I kælderen

Men ikke alene

Dér lå du

Smukke kvinde

Æggende Pallas Athene

Min forbudte frugt

Dér blev du plukket

Smukke kvinde

Jeg fik lov til at kravle rundt

Udforske dit oliventræ

Og jeg kunne mærke alt

For første gang i flere år

 

Vågnede brat

 

Altså i drømmen

 

Og gik op i en have

Som lignede en festivalplads

Fødselaren tog mig i hånden

Op mod scenen

Ind bag scenen

Et virvar af kunstnere

Klar til at gå på

 

Bill Murray

Dan Aykroyd

 

Bill turde jeg ikke gå hen til

Dan sad ved et flygel og jeg nærmede mig

Råbte noget virkelig dumt op til ham

Da han bøjede sig ned, for at høre det ordentligt

Nøjedes jeg med at rose ham

 

Sådan fansk, ikke?

 

Og så vågnede jeg virkelig af drømmen

Rundtosset vaklede jeg ind i stuen

Kaffen hjalp mig ind i disse ord, jeg skriver nu

I nuet

I det vågne

I mig selv

I dig som læser med

 

Pludselig bimlede en besked ind

 

Fra hende, Pallas Athene

Fra drømmens klimaks

Hun havde haft besøg af mig i sin drøm

 

I nat

 

Ikke et erotisk besøg

Kunne ellers have været ret vildt

Og dog alligevel

Vi havde besøgt hinanden

Samme nat

I hver vores drøm

 

Det har jeg dog aldrig oplevet før

Det vil jeg dog gerne opleve igen

 

Jeg vil aldrig glemme himlen i hendes drøm

“Den var opdelt i sol og mørke skyer med lyn”

Det er jo sådan jeg har det

I vågen tilstand

Dog med vekslende skydække i solens side

 

Godmorgen, forbandede liv

Fløjt til pause

Send mig til tælling

Så jeg kan puste ud

Gøre klar

 

Til endnu en løbetur i slank tilstand

Finde et udstrakt M

Møde min datter, dattersdatter, familie og venner

I en lykkelig stund

Til en havefest

Med en kælder og en madras og et oliventræ

 

…og gerne uden mørke skyer med lyn!

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER