Jeg er nået til enden af fremdriften
Kigger jeg rundt, er der ingen tankstation
Hjertestarter, nye spændende projekter
Ingen vækker mig for at fortælle
At det her bare en ond drøm, et mareridt
Jeg er levende død
Energierne har forladt mig
Mens jeg flød længere og længere væk
Fra min ø, mit kongerige, mit væsen
Hiver du fat i mig
Så er jeg ikke tilstede i samtalen
Ringer du
Svarer jeg som en robot
Hiver ord op af lungerne
Spytter dem ud i
I bedste fald
Neutralt leje
Tænker ikke videre i det som en samtale er
En dans i ord
En nysgerrighed
Og hvordan skulle jeg kunne forholde mig til
Ting der skal ske om måneder, uger, dage
Om lidt
Nu
Jeg kan ikke placere mig i fremtiden
Jeg er fejlcastet
Læg en besked efter bippet
Jeg er hjemme det meste af dagen
Hjemme det meste af dagen
Det meste af dagen
Af dagen
Dagen
(Biiiip)