Menu

40/2024 I DEN ANDEN HÅND

<< tilbage

Der lå den

Lyste op nede fra det runde blodrøde gulvtæppe

Mindre end en meter fra ham

En påmindelse om utilstrækkelighed

Hofnarrens lille irriterende tromme

 

Skeen

 

Han fik den i gave fra barnsben

Ingen ved af hvem

Men den havde fulgt ham i tykt og tyndt

I mange mange år

 

Hver gang han samlede den op

Vandrede den fra finger til finger

Rytmisk og legende let

Som en vandnymfe på en smuk sommerdag

Gene Kelly i regnen

Så fint og ubekymret

 

Men skeen var glat

Så uregerlig glat

At den altid endte med at lande på gulvet

Når den skulle skifte hånd

Det kunne den simpelthen ikke

Eller han kunne ikke

Noget kunne ikke

Kunne ikke

Ikke

 

Selv alvoren virkede ikke til at give skeen friktion

Al den alvor som havde skabt utallige ridser

Ridser, som lignede udtørrede floder på en fjern planet

Alvorsridserne, som nærmest lyste op i dagslys

 

Nede fra det runde blodrøde gulvtæppe

 

Han kiggede ned

Gispede efter vejret

Sank sammen

Ved tanken om

Den formålsløse vandring

Fra finger til finger

Hånd til gulv

 

Skeen

Tabet

Skeen

Nederlaget

Skeen

 

Bare….

…..skeen

ADHD-FABRIKKEN SPØRGER