Jeg er mig selv så nærmest
At navlen er ude af syne
Jeg eksploderer i egoritmer
Det siver ud af min tryne
Mit hamstrerhjul knirker
Har løbet alt for længe
Man kommer bare ingen vegne
Kroppen begynder at hænge
Så prøver jeg at standse
Selvom tiden flyver
Bilder mig en masse ind
Men ved godt at jeg lyver
Man trænger til forandring
Men kender ingen våben
Så det bliver nok endnu
En tur i vendekåben
Jeg er mig selv så nærmest
En parantes i bogen
Op på hjulet, løb igen
Og stir febrilsk på lågen
