Juliane julehader
Er en ivrig vinterbader
Og bag hendes hadfacader
Kan man se et barn der græder
For da hun var temmelig lille
Slugte hun en sovepille
Og sov julen væk så stille
Ingen gaver, ih du milde
Derfor har hun ingen kasser
Fuld af julepynt der passer
Ind i stuens pyntepladser
Kun et kradsetræ som kradser
Så dér sidder Juliane
Som hun altid har for vane
Med sin kat og kradsegrene
Galer som en arrig hane
