Jeg farver min verden med pensler
Og maling lavet af ord
Jeg påsætter knirkende hængsler
De tvivler hver gang jeg tror
Mit lærred er stort set det samme
Med grænser og kanter fordi
Min verden har brug for en ramme
Til at sætte tankerne fri
Jeg holder nu mest af at rime
Af at lede efter en lyd
Og vælter jeg ind i en stime
Så hugger jeg løs med mit spyd
Det sværeste er dog det tema
For alt er jo skrevet før
Jeg kigger febrilsk på mit skema
Og gisper mod censorens dør
Når det som er skrevet står skrevet
Tanker og ord er sat fri
Så knirker det værk jeg har lavet
Ophængt på mit staffeli
