Jeg må ha forlagt min hjerne
Et sted i byen i går
For det her jeg sidder og skriver
Er noget jeg ikke forstår
Et bogstav kommer til syne
Et mere og se nu der
De kysser hinanden på kinden
Og griner en del mens de ler
Jeg skriver med stort i tomgang
RET IND, I LØMLER, RET IND
Men de cykler videre og råber:
”DU HAR IKKE STYR PÅ DIT SIND!”
Jeg er taget med bukserne nede
Læst som en åben bog
At buldre med tomme tønder
Gør ikke nødvendigvis klog
Jeg håber jeg finder min hjerne
Så jeg kan få ringet til mor
Og læse det skidt jeg har skrevet
Skrevet med uvorne ord!