Jeg har fundet de vise sten
De lå under mine ben
Ja, faktisk under min ene fodsål
Så nu har jeg varige mén
For selvom det er sundt
Med klogskab året rundt
Så stikker de skide vise sten
Hold op, hvor det egentlig gør ondt
Al denne intelligens
Bliver så satans intens
At jeg er begyndt at rable løs
Og er blevet en pestilens
For ingen hører mig mer’
Uanset hvor rigtig jeg er
De sukker og vender sig om for at gå
Og hér står jeg i mit skær
Måske sku jeg ændre taktik
Og tage lidt bedre bestik
Af situationen når jeg vil fortælle
Om verdens moral og etik
Så jeg ryster det ene ben
For at slippe for dette problem
Jeg håber at livet som visdomsfakir
Skiftes ud med lidt visdomseksem
