Tiderne ændrer slagets gang
Du kan aldrig holde fast i din nutid
Fortiden og fremtiden er to kontinentalplader
Som brager ind i hinanden
Og dér står du
Midt i dit jordskælv
Opløst i din angsts gråd
Ude af stand til at handle
Her gælder det kun om at trække vejret
Holde fast i dét som ikke bevæger sig
Din krop
Din sjæl
Dig selv
Men det kan du ikke
For tiderne ændrer alting
Du kan kun håbe
Håbe på bedring
Håbe på lindring
Håbe på at der overhovedet er et håb
Og så blir der pludselig stille
Kæmperne holder pause
Ikke flere sten at kaste
Træt og forpustet, måske?
Men bild ikke dig selv noget ind
Roen er ubehagelig fredelig
For nu kan du se dig omkring
Mærke og føle efter
Det kaos du stod i var dog nemmere at overskue
For her handlede det kun om en ting
At trække vejret
Nu trækker du stadig vejret
Men trækker indtrykkene med ind
Og du mærker det som en tung sort røg
Der søger ind i din mund og næse
Ned i lungerne
Og du gisper efter vejret
Kvæles i nutiden
Ja, du nærmest længes efter fortiden
Og sukker efter fremtiden
Desværre får du dit ønske opfyldt
Pladerne begynder at bevæge sig
Igen
Fundamentet ryster under dine slidte fødder
Der er intet at holde fast i
Kun dine tanker
Men tankerne skriger og græder
Angsten har overtaget og leger kispus med dig
Og du synker i knæ
Forbander det hele
Råber forbandelsen ud i rummet
Ingen hører dig
Lyden er væk
Erstattet af en sort røg der vælter ud af din mund
Og bliver ved
Og ved
Og
Tiden skælver!
