Det brøler fra urskoven
Landskabet ligger musestille
Ude på fjorden holder fuglene folkemøde
Det er som om at gårsdagens iskolde blæst
Er blevet vejet og fundet for tung
Et knips i det høje
Og så er man menneske igen
Kuldskær er man kun hvis man ingen har at elske
Lyden fra flagstængerne er væk
De hvinede ellers en del
Og selvom der er en pletvis grå farvelade på himlen
Virker det slet ikke faretruende
Dog virker det som om der er kortere vej derop
De stakkels blade som er blevet rusket rundt
I vejr-centrifugen
Får en tiltrængt pause
Nu brøler det igen
Ikke svært at tænke sig millioner af år tilbage
Umiddelbart en idiotisk øvelse
Som ikke holder længe
En skyline af små hustage bringer nuet frem
I går begravede de en ung mand et sted
En bil gik i stykker
Nogen købte for meget slik i et supermarked
En lille magisk troubadur gik på scenen
Og rækte tunge af min dovenhed
Lige nu kører veninder mod hovedstaden
Uden skrupler
Stadig i ungdommens lethed og glød
Lige nu ligger to elskende under dynen
På et hotel
De har kendt hinanden længe
Men det er som om det hele er første gang
Mine termosokker varmer!
