Det regnede den dag
Ingen forstod hvorfor
Der var ikke en eneste sky på himlen
Men alligevel stod det ned i stænger
Solstråler og vanddråber i en herlighed
Alverdens meteorologer var i vildrede
Og rendte rundt om sig selv
Normalt kunne de nok forklare tingenes tilstand
Endda fra time til time
Men i dette sekund
Var de lissom alle os andre
Forundrede, lamslåede og en smule ængstelige
For hvad sku det til for?
Havde vejret ikke altid været relativt simpelt?
Noget man kunne stole på?
Det værste var næsten
At en spirende anarki begyndte at sprede sig
For når vejret går i stå
Går mennesker i stå
Og stiller spørgsmål
Og kommer hinanden ved
Og glemmer sine aftaler
Og stiller endnu flere spørgsmål
Ikke nok med det
Børn hoppede i vand- og solpytter!
