Det er svært at høre sine egne tanker
Når træerne snorker som et vandfald
Strittende larm fra egeplanker
Som midtvejs i et besærkeragtigt anfald
Planen var ellers at gå rundt og lytte
Til vinden og dyr og blade
Fine intentioner, men hvad kan det nytte
I al denne snorkeballade
Generelt er det svært at føle sig venlig
Når irritationer tager over
Jeg ved det, jeg er nærmest uanstændig
Bare fordi at skoven sover
Jeg har rusket de fleste snorketræer
Men de grynter bare og sover videre
Så jeg må liste hjem på sure tæer
Og rense min sjæl for al den fnidder
