Menu

278/2016 – TÅRNET

<< tilbage

”Du er hvad du spiser og du får som du stemmer”
Således forkyndte han oppe fra tårnet
”Du husker kun dét som du ikke glemmer”
Hvor var han dog smuk i sit farvede hårnet

Han havde valgt at se det hele fra oven
Det var altså osse lidt nemmere heroppe fra
Skyer og himlen, toppen fra skoven
Fik alt til at virke så befriende og umiddelbar
Ingen flimmer fra hverandre
Bare lade tankerne vandre

”Du ligger som sengen du redte i morges”
Således forkyndte han oppe fra tårnet
”Du er blandt de første, når helgenerne kåres”
Hvor var han dog smuk i sit farvede hårnet

Han kunne blæse en hel pose mel ud af munden
Og stod dér som Pjerrot i månens skær
Hvor var der dog langt derned til bunden
Og højt til stjernernes lysende hær
Svarene hvirvlede i vinden
Som dønninger ind mod tinden

”Elsk din næste som du selv vil elskes ”
Således forkyndte han oppe fra tårnet
”Sneen bør falde inden der kælkes”
Hvor var han dog smuk i sit farvede hårnet

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen