Hun var så forelsket
Han var det samme
Og heldigvis, for begge to, i hinanden
I følelsernes vold
Kærlighedens flamme
Var de nærmest ved at gå lidt fra forstanden
Forbundet og forbandet
Intet varer ved, når man er landet
I virkelighedens stjerneklare skær
Romeo, lad vær’
Hun behøver ingen sang
Hun er jo din
Din umage er din undergang
Forgabt i serenaden
Stod han ved balkonen
Og sang til hende, åh hvor han dog længtes
Desværre for ham selv
Bristede ballonen
Det lød så skidt at vinduerne sprængtes
Forbundet og forbandet
Intet varer ved, når man er landet
I virkelighedens stjerneklare skær
Romeo, lad vær’
Hun behøver ingen sang
Hun er jo din
Din umage er din undergang
Fortryllelsens magi
Forsvandt i disse toner
Og døren på balkonen forblev lukket
Dér stod han alene
Én blandt millioner
Efterladt med ekkoet af sukket
Forbundet og forbandet
Intet varer ved, når man er landet
I virkelighedens stjerneklare skær
Romeo, lad vær’
Hun behøver ingen sang
Hun er jo din
Din umage er din undergang
