En gang i mellem har jeg for vane
At udskyde tingene
Kan simpelthen ikke komme i gang
Jeg leder febrilsk efter flitsbuen
Og finder den
Men kommer til at skyde en hvid pind efter det hele
Så sidder jeg og stresser
Så finder jeg på noget andet at lave
Noget som ikke kræver noget
Af nogen
Af mig
Øjenbrynene glider ned over øjnene
Diskanten ryger i lydbilledet
Verden virker tung og tyngende
Alt irriterer mig grænseløst
Nå, jeg gør et forsøg
Noterer gøremål ned på papir
For lissom at se og mærke dem
Men som tiden går
Og det gør den jo til tider
Så laver jeg en papirsflyver ud af listen
Og skyder den afsted i rummet
Bemærker at gøremål faktisk kan flyve
Og den tid det tager at klare dem
Rent faktisk osse kan flyve
Måske sku man udskyde hverdagen til weekenden?
