Der lå en bombe i mit hoved
Den tikkede og takkede
Mens øjnene flakkede
Og pludselig sagde det BANG
Så røg det til højre og til venstre
Og nu ligger ørerne
Henne ved køerne
Og næsen ved strandens tang
Min mund ligger pænt og smiler
…Med øjnene ovenpå
Så vidt jeg ved, stadig blå…
Og nynner en eksplosiv sang
Hjernen er spredt for alle vinde
Vil masserne samles igen?
Det hele ligner såmænd
Et mislykket lavement!
Knoglerne knirker og knager
Som om at de strækker sig
Og ved det er godt for mig
At slippe for tankernes klang
Og bomben som lå i mit hoved
Er trillet til bombeland
Dér står en bombemand
Nøj, hvor hans lunte er lang!