Menu

23/2016 – Alfabetisk orden, part 1

<< tilbage
23:2016
A
 
Jeg kan godt lide A
Det har en varm udstråling
Dog ikke politisk
Men det er jo ikke A’s skyld, vel?
Ellers tænker jeg således:
 
Arv, for de rige og de fattige og for slægten
Amme, livets kilde
Alsidig, til alle der ikke passer i kasser
Anderledes, hyld det skæve
Anti, for dem der vil ændre nuet
Appelsin, smager bedst hvor den plukkes
Afmægtig, kunsten at være ydmyg
Art, findes vi kun her på jorden
Algoritmer, smukt ord men umuligt at forstå
Adresse, at finde hjem og fare vild
Asien, det eksotiske og fjerne
Aldrig, verdens uhyggeligste ord
Arbejde, lønslavers Nirvana
Amatør, at elske sit virke
Araknofobi, man ved de er der, men vil helst ikke kunne høre dem
Ask, din hemmelige ven i skoven
Av, hvor er plasteret
Ateisme, de fleste kureres inden sidste suk
 
Og her er den egentlige årsag til hvorfor ordet AGN er en af mine favoritter. Digtet stammer fra Barske Børnerim. Skrevet af Poul Sørensen, bedre kendt som Poeten:
 
Far og Vagn tog ud at fiske,
Far kom ene hjem derfra.
Mor forskrækket hørtes hviske:
“Hvor er Drengen blivet af?”
Far saa op, distræt: “Naah, Vagn?
– Jo, jeg havde ingen Agn…”

This is my life

Ønsk din favoritsang med Kim Larsen